STOK Emballage udvider med opkøbet af Albe Emballage
Vi er stolte af at annoncere, at STOK Emballage pr. 1. januar 2024 har opkøbt Albe Emballage, en førende leverandør af emballageløsninger.
Albe Emballage, grundlagt i 1981, har etableret sig som en af Danmarks mest fleksible og pålidelige leverandører inden for emballagebranchen. Albe Emballage er kendt for deres hurtige og sikre levering, en service der understøttes af deres omfattende lagerfaciliteter i Hedehusene.
Med dette opkøb ser STOK frem til at udvide vores produktudbud og integrere Albe Emballages ekspertise og erfaring:
“Vi er meget stolte over at have fået en så veletableret og velrenommeret virksomhed med i koncernen. Opkøbet bidrager betydeligt til at styrke STOK’s position på det danske emballagemarked,” fortæller Martin Frederiksen, CEO og medlem af bestyrelsen ved STOK Emballage.
Relaterede services og rådgivning
Lagerprogram
Hos STOK Emballage finder du et stort udvalg af standardemballager, liggende på lager til hurtig levering.
FSC®-certificeret emballage
FSC® er mærket for ansvarligt skovbrug. Alle emballage-løsninger kan efter ønske FSC®-certificeres
Konstruktion af bølgepapkasser
Vores konstruktører er specialiserede i at designe papkasser til et hvilket som helst behov.
