ESG i STOK Emballage

ANSVARLIG EMBALLAGE MED FOKUS PÅ REDUKTION OG DOKUMENTATION

Hos STOK Emballage ved vi, at alt emballage har en miljøpåvirkning. Derfor arbejder vi målrettet med at reducere belastningen af klima og ressourcer – både i vores egne aktiviteter og på tværs af hele værdikæden.

Når vi rådgiver vores kunder, handler det om at undgå overemballering, reducere materialeforbruget og vælge løsninger med dokumenteret lavere miljøpåvirkning. Men ansvarlig emballage starter i kundedialogen og udvikles i leverandørleddet.

ANSVAR I HELE VÆRDIKÆDEN

Vi stiller stigende krav til vores leverandører for at sikre, at materialer og produkter lever op til gældende lovgivning og internationale ESG-standarder. Det gælder både forhold som klima, miljø, arbejdsforhold og forretningsetik samt dokumentation af produkters oprindelse og sammensætning.

Vi arbejder systematisk med:

  • Leverandørkrav og Code of Conduct.

  • Indhentning og validering af produktdata.

  • Risikovurdering af leverandører og materialer.

Dette er afgørende for at kunne understøtte vores kunders compliance-arbejde og sikre gennemsigtighed i værdikæden.

KLAR TIL NY REGULERING

Kravene til emballage og dokumentation udvikler sig hurtigt. Hos STOK Emballage arbejder vi aktivt med de centrale EU-reguleringer, herunder:

  • EUDR (EU Deforestation Regulation) – krav til sporbarhed og dokumentation for, at relevante råvarer ikke bidrager til skovrydning.

  • PPWR (Packaging and Packaging Waste Regulation) – kommende krav til design, genanvendelighed og reduktion af emballage.

  • EPR (Udvidet producentansvar) – ansvar for indsamling, genanvendelse og rapportering.

Vi sikrer, at relevante data indsamles upstream i værdikæden, så vores kunder får et solidt grundlag for deres egen rapportering og compliance.

SAMMEN OM BEDRE LØSNINGER

Vi arbejder løbende på at nedbringe vores eget CO₂-aftryk i administration, lagre og produktion, men vores største bidrag ligger i de valg, vi træffer sammen med vores kunder og leverandører.

Med mere end 40 års erfaring i emballageoptimering udvikler vi løsninger, der reducerer miljøpåvirkningen – uden at gå på kompromis med funktionalitet, kvalitet eller beskyttelse under transport og opbevaring.

På den måde bidrager vi til en mere ansvarlig og fremtidssikret anvendelse af emballage.

På siden kan du læse mere om vores arbejde med ESG – fra klimaindsatser og produktdata til leverandørstyring og håndtering af producentansvar.Siden er under opbygning og udvikles løbende.

Emner under ESG

STOK ESG-rapport 2025

STOK har udarbejdet sin første ESG-rapport, som omfatter hele koncernen, herunder STOK Emballage. Rapporten følger den frivillige VSME-standard og dækker regnskabsåret 2025. Den beskriver vores arbejde med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) på tværs af vores selskaber og markerer et vigtigt skridt i vores ambition om at drive en ansvarlig og transparent forretning.

STOK’s arbejde med miljø og bæredygtighed

Hos STOK Emballage vil vi gerne være en del af løsningen til at skabe en mere bæredygtig verden. Derfor arbejder vi løbende med at minimere vores CO2-aftryk i vores administrationer, lagre og produktion. Samtidig er vores fokus at levere gode og bæredygtige emballageløsninger.

Nyheder fra stok emballage

The 0-Mission

Gennem The 0-Mission støtter STOK opførelsen af solenergiparker og bidrager dermed til mere grøn energi i Danmark.

FSC®-certificeret emballage

Alle emballage-løsninger kan efter ønske FSC®-certificeres og vi er med til at sikre at din emballage bliver produceret af bæredygtigt materiale.

Grønne Hjerter

Sammen kan vi skabe en mere bæredygtig verden. Læs mere om, hvordan vores udtjente IT-udstyr får nyt liv i Julemærkefonden.

Har du nogle spørgsmål?