Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser for STOK Emballage K/S, version 3.1 gældende fra 24. juni 2021.

Download our Terms of Sale and Delivery in English here.

1. Betingelsernes gyldighed

1.1. Betingelserne er gældende for alle bestillinger indgået med STOK Emballage K/S medmindre andet er skriftligt aftalt med køber.

2. Tilbud og ordrebekræftelse

2.1. Tilbud er først bindende ved modtagelse af en ordrebekræftelse.

2.2. Stemmer STOK Emballage K/S' ordrebekræftelse ikke overens med købers bestilling, skal køber reklamere via e-mail senest 3 arbejdsdage efter ordrebekræftelsens modtagelse. I modsat fald vil køber være bundet af ordrebekræftelsens indhold.

3. Priser

3.1. Alle priser er baseret på danske kroner ekskl. moms og eventuelle andre offentlige afgifter, medmindre andet fremgår af tilbud eller ordrebekræftelse. Køber er indtil leveringen forpligtet til at acceptere ændringer i moms- og afgiftssatser, kurser, toldsatser, fragtrater, råvarepriser eller overenskomstbestemte arbejdslønninger.

4. Levering

4.1. Medmindre andet er angivet i tilbud og ordrebekræftelse, er de oplyste priser baseret på "ex works" levering, jf. Inco-terms (ab lager) og fragtomkostningen pålægges faktura. For ordrer under kr. 2.000,- ekskl. moms beregnes i tillæg et ekspeditionsgebyr på kr. 150,- + moms. Alle ordrer pålægges et miljøbidrag på kr. 93,- + moms.

4.2. For specialordrer, fremstillet efter købers specifikation, er STOK Emballage K/S berettiget til at levere og fakturere som følger:

  • Leveringer op til 3000 stk.: med en afvigelse på +/- 20 %

  • Leveringer fra 3001 stk.: med en afvigelse på +/- 10 %

4.3. Levering indenfor 3 uger efter den i ordrebekræftelsen angivne leveringstermin skal i enhver henseende betragtes som rettidig levering, således at en sådan udskydelse ikke giver køber ret til at udøve misligholdelsesbeføjelser overfor STOK Emballage K/S. Herudover suspenderes STOK Emballage K/S’ leveringstid i tilfælde af strejke, lockout, brand, vandskade, maskinskade, manglende drivkraft, krig i ind- og udland, svigtende råvaretilførsel eller andre tilsvarende leveringsvanskeligheder og force majeure. Såfremt de nævnte hindringer for en ordres effektuering enten slet ikke eller kun under uforholdsmæssige omkostninger kan afhjælpes, forbeholder STOK Emballage K/S sig ret til at annullere ordren.

4.4. Såfremt forsinkelsen med en leverance ikke skyldes de i 4.3 nævnte forhold, er køber berettiget til, efter overskridelsen af det rettidige leveringstidspunkt, at fastsætte en rimelig og endelig frist for leveringen. En sådan frist skal udgøre minimum 7 dage. Såfremt levering ikke finder sted inden for denne frist, er køber berettiget til at annullere aftalen.

4.5. Ved forgæves levering eller hvis levering ikke har været mulig grundet utilstrækkelige adgangsforhold hos modtager, faktureres køber eventuelle omkostninger relateret til forgæves kørsel, ventetid eller ny levering.

4.6. Ved omlæsning til mindre biler pga. svære tilkørselsforhold tillægges gebyr.

5. Betaling

5.1. Der betales kontant ved leveringen medmindre andet er skriftligt aftalt eller angivet i fakturaen.

5.2. Ved betaling efter betalingstidspunktet beregner STOK Emballage K/S en morarente, som udgør 1,5 % pr. måned fra fakturaens forfaldsdato. For udskrivning af rentefaktura beregnes yderligere et gebyr på kr. 250,00.

5.3. Hvis STOK Emballage K/S vurderer, at købers betalingsevne er forringet efter meddelelse af ordrebekræftelse, er STOK Emballage K/S berettiget til at kræve, som betingelse for ordrens udførelse, at køber efter STOK Emballage K/S’ valg stiller sikkerhed for købesummens betaling eller forudbetaler købesummen.

6. Ejendomsforbehold mv.

6.1. De solgte varer forbliver STOK Emballage K/S’ ejendom indtil købesummen er betalt i sin helhed.

6.2. Klichéer og værktøjer opbevares i 1 år efter seneste anvendelsestidspunkt.

7. Produktinformation

7.1. Tekniske oplysninger, specifikationer, produktinformationer, kataloger, brochurer, brugsanvisninger m.m. om produktets funktion og anvendelse samt andre tekniske data om varen, som ikke er skriftligt bekræftet i aftalen med køber, er alene vejledende og uforbindende for STOK Emballage K/S.

8. Mangler og reklamationer

8.1. Mangler, som opdages eller burde være opdaget i forbindelse med undersøgelsen ved levering, skal straks meddeles skriftligt til STOK Emballage K/S. Køber må ikke foretage sig noget med den vare, hvorover der reklameres, før en eventuel reklamation er afklaret med STOK Emballage K/S.

8.2. Det påhviler køber ved modtagelsen at foretage en grundig undersøgelse af, om leverancen er i overensstemmelse med det bestilte, herunder, at der ved levering af produktet undersøges, om der er synlige skader på varerne. Ved synlige skader forstås væltede paller, mærker eller slagmærker på varerne eller emballagen samt vandskader. Sådanne skader skal altid noteres på fragtdokumentet.

8.3. Ved manglende kolli, hvor det vælges at modtage varer med synlige skader, samt ved levering senere end aftalt, skal følgende noteres på fragtdokumenterne:

  • At varerne er modtaget senere end aftalt, skriv tidspunkt

  • Eventuelle synlige skader, beskriv skaden

  • Bilens registreringsnummer

8.4. Derudover skal fragtmanden underskrive med læsbart navn på fragtdokumenterne som dokumentation. Ved synlige skader dokumenteres dette hvor muligt med et foto inden aflæsning. Køber skal notere på fragtbrevet, at forsendelsen er modtaget med forbehold.

8.5. Har køber ikke inden 3 måneder efter leveringsdatoen påberåbt sig en mangel overfor STOK Emballage K/S, kan køber ikke senere gøre den gældende.

8.6. Såfremt STOK Emballage K/S hæfter for en mangel, foretager STOK Emballage K/S efter eget valg afhjælpning ved udbedring af manglen eller omlevering. En sådan afhjælpning finder sted snarest efter, at STOK Emballage K/S har modtaget varen retur fra køber. Herudover kan køber ikke rejse krav mod STOK Emballage K/S i anledning af fejl og mangler ved varerne, uanset om købers tab direkte eller indirekte er forårsaget af fejl og mangler ved varen. Det præciseres således, at STOK Emballage K/S ansvar ingensinde omfatter ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller andet direkte tab. Endvidere præciseres det, at STOK Emballage K/S’ eventuelle erstatningspligt ikke kan overstige den fakturerede værdi.

9. Returret

9.1. STOK Emballage K/S tager kun varer fra standardsortimentet retur. Andre varer tages ikke retur, medmindre varen kan dokumenteres fejlbehæftet eller fejlleveret, som følge af en fejl hos STOK Emballage K/S. Som standardsortiment defineres oprettede, lagerførte varer. Varer i katalog, som ikke er lagerførte, er derfor ikke en del af standardsortimentet. Følgende varer og varegrupper hører ikke under denne definition og tages derfor ikke retur medmindre varen kan dokumenteres fejlbehæftet:

  • Skaffevarer generelt

  • Ikke-lagerførte varer generelt

9.2. Ved returnering af standardvarer afholder køber returfragt. Køber betaler gebyr på 15 % af købssummen dog minimum 500 kr. Returretten er gældende i 14 dage. Returnering kan kun ske efter skriftlig aftale med STOK Emballage K/S.

9.3. Emballage og varens stand, når den sendes tilbage: Returretten kan kun udnyttes, hvis varen tilbageleveres i samme stand og mængde, og hvis returnering aftales skriftligt. Returretten bortfalder derfor, hvis varen bruges på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt. Varen må, indtil afhentning af STOK Emballage K/S’ fragtmand, ikke opbevares udendørs, da dette anses for at forringe varens værdi væsentligt.

10. Produktansvar

10.1. STOK Emballage K/S er ansvarlig for skade på personer og ting som følge af mangler ved de leverede varer, i det omfang ansvaret følger gældende lovregler om produktansvar. STOK Emballage K/S hæfter dog ikke for skade af fast ejendom eller løsøre, der er beregnet til erhvervsmæssig benyttelse (erhvervstingskader). STOK Emballage K/S kan herudover ikke gøres ansvarlig for driftstab, avance eller andet indirekte tab i anledning af produktansvar.

11. Tvister og lovvalg

11.1. Eventuelle uoverensstemmelser mellem køber og STOK Emballage K/S, som ikke kan afklares ved forhandling, skal afgøres efter dansk ret ved Sø- & Handelsretten i København. I det omfang STOK Emballage K/S måtte blive pålagt et ansvar over for tredjemand, som skyldes forhold hos køber, er køber forpligtiget til at holde STOK Emballage K/S skadesløs. Køber er samtidig forpligtiget til at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler kravet mod STOK Emballage K/S.

12. Privatliv

12.1. Sikkerheden omkring dine personoplysninger er en betydningsfuld del af vores samarbejde. Læs vores politik om, hvorledes vi behandler og sikrer dine personlige oplysninger i vores Privatlivspolitik.