Fælles ansvar

STOK_En_grøn_løsning

Hos STOK Emballage mener vi, at alle har et ansvar for at skabe en mere bæredygtig verden. Derfor præsenterer vi vores kunder for forskellige grønne muligheder.

Emballagespild påvirker miljøet

En af de allerstørste miljøsyndere er spild i produktionen. Derfor kommer det også miljøet til gode, at STOK gennem mange år har optimeret processerne til det yderste. Vi lever selv af at rådgive vores kunder om minimering af spild, og derfor tolererer vi det heller ikke i vores egen verden.

Transport med omtanke

Hvert et gram af overflødig emballage og hver en millimeter uudnyttet plads under transporten tæller, når det store miljøregnskab skal gøres op. Med vores fokus på optimering af emballage og minimering af spild, er STOK ikke bare det bedste valg, men også det mest bæredygtige.

Miljøvenlige løsninger

Som kunde hos STOK har du altid mulighed for at vælge de miljøvenlige løsninger, der knytter sig til nogle af de solide og velkendte mærker inden for emballage.

FSC

FSC er den globale mærkningsordning, der garanterer, at der ligger bæredygtig skovdrift bag papirproduktionen. Kort fortalt plantes der et træ, hver gang der fældes et, og en FSC-skov er CO2-neutral.

Svanemærket

Svanemærket er din garanti for, at der ikke er brugt miljøfarlige kemikalier i produktion eller trykning, og at papiret eller materialet kan genbruges.

EU-blomsten

Med EU-blomsten er du sikret, at et produkt lever op til EU's høje krav om papirfremstilling.

 

Miljøbidrag

Hos STOK Emballage tager vi som sagt et ansvar for miljøet. Derfor anerkender vi også stigende miljøafgifter, som vi skal betale af samfundsmæssige hensyn. Grundet store stigninger de seneste år, har vi dog været nødsagede til også at indføre et miljøbidrag fra vores kunder. Læs mere om det her.

 

 

 

 
Trusted SSL Certificate