Tilbage
OM STOK

STOK Emballage blev grundlagt i 1978 og er siden vokset til at være en af Danmarks største grossistvirksomheder. Vores store centrallager ligger i Langeskov på Fyn. Her finder du også vores showroom og udviklingsafdelingen, hvor du som kunde kan få skræddersyet dine emballager. Vi samarbejder med Europas førende emballageproducenter, og har desuden åbnet tre salgsselskaber i Polen.

Kasser, der passer

De fleste produkter passer til en af vores mange standardemballager. Men har du brug for en indpakning, der skal kunne noget særligt - holde til lang transport, fange dine kunders opmærksomhed i butikken eller signalere høj kvalitet, er vi klar til med råd, vejledning og kreativitet, så du er sikret den optimale løsning. STOK Emballages løsninger omfatter alt fra design og formgivning over tryk af tekst og grafik til udvikling af salgsdisplays og skilte.

Solid og gennemtænkt logistik

I Stok Emballage indtænker vi logistikken som en del af din emballageløsning. Computerberegnede modeller giver de nøjagtige dimensioner på dine indpakkede varer - inklusiv eventuelt støddæmpende materiale eller foring. Det sikrer dig optimal udnyttelse af pladsen på paller eller containere, når dine produkter skal videre ud i verden. STOK Emballage fungerer også som lagerhotel og tilbyder logistikydelser som blandt andet kørsel.

STOK Emballage
Kring-ebc.com